Additional menu

Monteringsvejledning til sansegynge

 

 

Monteringsvejledning Sansegynge: 

Udpakning af Den Originale Sansegynge

  • Fjern forsigtigt det stykke tape, der fastgør drejeleddet til gyngens ramme. Derefter føres denne ende af ophængningsrebet tilbage gennem den løst bundne knude, og gyngen er klar til ophængning.

Advarsel. Smid emballagen ud efter udpakning – Lad ALDRIG børn lege med plasticposen på grund af kvælningsfare.

Sansegyngen kan sættes op både indendørs og udendørs. Den bør dog opbevares indenfor om vinteren.

  • Gyngen bør ophænges over en vandret overflade i en afstand af mindst 2 m fra hegn, hus, tørresnore m.v.
  • Gyngen må ikke ophænges over en overflade af cement, asfalt eller lignende hårdt materiale
  • Hæng gyngen op, så der er en afstand på mindst 35 cm fra den runde ramme til underlaget, og tilse at drejeleddet ALTID kan rotere frit. Dette for at undgå at barnet kan blive viklet ind i rebene, eller at gyngen kan falde ned pga. for meget spænding.
    • Brug ALTID en gyngekrog af rustfrit stål – lukket eller med 1,5 gange snoning – se detaljefoto:

Dette for at undgå utilsigtet frigørelse, ligesom der ikke slides metalspåner af rustfrit stål. Der må ALDRIG anvendes en tøjsnorskrog.

  • Sørg for at ophængning sker i et materiale, der kan bære både gynge og belastningen i brug.
  • Hvis det er nødvendigt at justere højden, kan det ske ved at justere i de fire plaststykker. Juster altid de fire led lige meget, så gyngen hænger vandret og undgå at de fire ender på rebene bliver mere end 22 cm lange.
  • Sansegynge – indendørs, SKAL altid have påmonteret forlængerstykket.
  • Lav ikke nogen ændringer af gyngens konstruktion, system til ophængning m.v., da det kan påvirke sikkerheden!
  • Ved indendørs brug SKAL der altid monteres et forlængerstykke.

Vigtigt: Forlængerstykket må KUN bruges sammen med Den Originale Sansegynge.

Det er udviklet og testet specifikt til denne model, og må ikke anvendes sammen med andre typer eller mærker af gynger. Brug sammen med andre produkter kan være farligt og påvirker sikkerheden.

 

 Vedligeholdelse af Sansegyngen:

Vigtigt. Efterse Sansegyngen ved starten af hver legesæson, og regelmæssigt derefter, jf. nedenfor. Beskadigede eller løsnede dele kan udgøre en risiko under barnets brug af gyngen.

Ved tegn på beskadigelse eller nedbrydning tag omgående gyngen ned og kontakt producenten med henblik på evt. reparation.

  • Kontroller bolte og led – efterspænd hvis nødvendigt.
  • Bevægelige metaldele påføres en anelse olie. Dosér omhyggeligt, så der ikke kan dryppe olie fra leddet. Aftør evt.
  • Kontroller reb, webbing, net og ophængning for skader eller tegn på nedbrydning.

Sansegyngen er produceret af:
 Vonge Skovvej 21, 7173 Vonge Danmark

 

Advarsel. Kun til privat brug.

Beregnet til børn over 3 år. Indendørs/udendørs brug.

Beregnet til børn fra 0+ ved brug af Sansegynge-kant.

 

 

Monteringvejledning til Telt: 

  • Træk teltet ned over den lille ring og snorene.
  • Bind den brede elastik midlertidigt fast med en sløjfe.
  • Teltet åbning skal placeres således at åbningen er midt imellem to snore.
  • Bind nu de nederste bånd fast så de sidder jævnt fordelt rundt på gyngen.
  • Så løsnes elastikken, teltet strammes op og elastikken bindes atter fast med en sløjfe.
  • Nu er det muligt at have teltet helt lukker eller åbent. Åben ved at binde de to bånd rundt om rebet og teltsiden / åbningen.

 

   OBS! Skader opstået ved brug, udover det i vejledningen anførte, er ikke omfattet af reklamationsretten!

 

 

 

 

Monteringsvejledning til Kant: 

 

  • Puden lægges ned i bunden af kanten, så kanten holdes helt udspændt.
  • Derefter lægges kanten ned i sansegyngen.
  • Kanten fastgøres derefter med de 4 velcrobånd, der er monteret I bunden af kanten, til sansegyngens ramme.

Nu er kanten klar til brug.

 

Kanten er godkendt til børn fra 0 år. Børnene skal altid være under opsyn af voksne, når de gynger.